Flere drikkevandsboringer ligger i eller tæt ved byområder. Brug af sprøjtegifte i haver risikerer derfor at sive ned i grundvandet. Derfor er det vigtigt at vi sammen gør en indsats for at beskytte grundvandet mod forurening. Du kan i stedet følge nogle af de gode råd vi har samlet herunder.

Sprøjtegifte

Sprøjtegifte bruges til at bekæmpe ukrudt, insekter og svampe med i landbrug, gartnerier, langs veje og jernbaner og i private haver. Sprøjtegiftene er designet til at bekæmpe uønskede, levende organismer, men nogle af midlerne har problematiske effekter på menneskers sundhed og miljøet.

Sprøjtemidler, der kun skulle tage livet af ukrudt, kan skylles ned gennem jorden via sprækker og revner. Med tiden risikerer de at ende i grundvand, som vi anvender til drikkevand.

Det øverste jordlag har en naturlig evne til at nedbryde de sprøjtegifte. Nedbrydning foregår bedst i muldlaget, hvor der er masser af mikroorganismer og ilt til stede. Nogle sprøjtemidler bliver helt nedbrudt, andre kun delvist. Herved dannes nedbrydningsprodukter, som er nye kemiske forbindelser. Disse stoffer kan være mere giftige end de oprindelige giftstoffer i sprøjtemidlerne. Anvender du sprøjtemidler på arealer, hvor det øverste muldlag er fjernet, f.eks. på fliser og vejarealer, er der større risiko for, at sprøjtemidlet ikke når at blive tilstrækkelig nedbrudt.

Gode råd om en giftfri have

Der bliver brugt en hel del sprøjtegifte i Danmarks ca. én million private haver. Sprøjtgifter virker ikke specifikt mod skadedyr og ukrudt, og du kan risikere at skade andre dyr og planter der gør nytte i haven, og derudover kan en del af sprøjtegiften ende i grundvandet. Men man kan godt bekæmpe ukrudt og skadedyr med naturens egne midler ved at udnytte samarbejdet med naturen.